Samtaler: Børn/unge
Jeg har en helt særlig omsorg for børn og unge – og ønsker at give dem selvindsigt og overskud til at hvile i sig selv. Det gør jeg i samspil med forældrene. Jeg går helhjertet ind og lytter til dit barns tanker, følelser og behov – og med omsorg, autenticitet og engagement arbejder vi os frem mod målet.
Første samtale i forløbet er gratis, da det er vigtigt for mig, at dit barn kan mærke en god kemi.
Jeg bruger bl.a. min erfaring fra Skovshoved Skole, True North og Gentofte Kommune i undervisningen af dit barn. Derudover har jeg en del viden om høj begavelse.
Ingen forløb er ens og min hjælp er målrettet dit barn og jeres situation.
Samtaler: Voksne
Vi kan alle blive ramt af livet og dermed miste retning for en stund.
Jeg har fokus på alle områder af dit liv for at finde nøglen ind til det, som kan skabe ro og glæde hos dig.
Det er vigtigt for mig, at du på kort tid oplever en forandring og du vælger, hvor meget min intuition, kærlighed og klarsyn skal fylde i vores samarbejde.
Vi mødes på Charlottenlund Slot eller ringer sammen alt afhængig af, hvad der passer dig bedst. Ligesom jeg kan komme til din arbejdsplads. Og ønsker du, at jeg møder din partner og børn for at hjælpe dig mest muligt, gør vi det til en del af dit forløb.
Jeg bestræber mig altid på kort ventetid.